Læringscenteret – Min første trykte artikel

Læs om Programmeringens syv have fra side 8.

I starten af 2017 blev jeg spurgt om jeg havde lyst til at skrive en kort artikel til Læringscenteret om det at være Coding Pirates Frivillig.

Det var svært at beskrive med så få ord til rådighed – så i bliver nok nødt til selv at tage ned i jeres lokale Coding Pirates afdeling og opleve det. Der mangler ikke interesse fra børn i afdelingerne – kun frivillige til at lege med digitale medier.

Du behøver ikke kunne programmere, hvis du har en anden digital ressource du er god til, så kan det også hjælpe. Det her handler om at gøre børn til digitalt kreative producenter i stedet for konsumenter eller forbrugere. Lær dem at bygge det de drømmer om.

I kan læse artiklen “På Programmeringens syv have” ved at klikke på billedet til højre.

Hvorfor er der så stort fokus på børn og programmering?

I løbet af det sidste år er der kommet et ekstremt stort fokus på vigtigheden af at lære børn at programmere. Det er der holdninger for og imod. Holdningerne går fra en nærmest apokalyptisk forudsigelse af fremtidens ungdom som tabt allerede fordi de ikke kan C# endnu og til en holdning af at de under ingen omstændigheder skal udsættes for noget “der tydeligvis kun er forberedelse til livet som deltager i erhvervslivet”.
Senest har Bent Winther med sit indspark “Drop IT-hysteriet: I min skole havde vi elektronik” i Berlingske udtalt hans ønske om en verden, der ikke satte så meget fokus på programmering, men mere på den analoge, faglige, sociale og kreative dannelse af barnet.
Mange har været ude med riven efter mandens udtalelser, men i bund og grund tror jeg, at det kommer af at Bent Winther, som så mange andre taler i absolutter. Han ønsker at børnene nøjes med at lære analogt om faglighed og om kreativitet og på en social måde. Problemet, synes jeg, her er måden hvorpå det digitale sættes op som modpol til det kreative, sociale og faglige. Når jeg arbejder med børnene, som multimediepædagog i mit multimedieværksted, så leger vi med elektronik. Vi leger med programmering og vi leger med det kreative og det sociale på tværs af klassetrin, køn og interessefelter.

Linda Liukas Ted Talk er et kig værd for alle. Ren livseliksir.

I mit værksted, der leger vi med kreation, baseret på Linda Liukas tanker om det skabende og drømmende barn. Tanker som: “Hvordan ville det se ud hvis man skulle lave en maskine der kunne…”
Tanken her er ikke, at barnet skal bruge sin viden om elektronik eller programmering til at skabe maskinen, men skal bruge sin fantasi og manglende viden, men nysgerrighed, omkring produktion til at skabe et billede af deres kreation. Dernæst kan vi så italesætte hvorvidt det ville kunne gøres, gennem formidling af vores viden om produktion. På denne måde kan vi nemlig styrke det som danskere er gode til – udtænke nye måder at gøre tingene på, skabe ny viden, og tænke designmæssigt uden for boksen. Om det så er et ønske fra erhvervslivet senere hen i livet, det vil jeg lade fremtiden dømme.

Når Bent Winther sammenligner elektronik fra hans skolegang med nutidens tanker om programmering, så forstår jeg hans tanke om, at han jo ikke arbejder i dagligdagen med elektronik, så derfor må det være spildt – altså indtil den viden helt ubemærket alligevel sniger sig ind på ham og os andre i løbet af dagen. Det bedste ved den viden vi modtager i skolen, er jo netop, at den er tænkt som et BREDT dannende billede af samfundet og de behov der tænkes er vigtige og gyldige at kende. Så når jeg lærte om arealudregning og læste norske digte i min folkeskoletid, så var det nok ikke med henblik på at jeg skulle være poetisk tværskandinavisk landmåler, men tværtimod som en palet af kundskaber jeg kunne male ud fra når der var behov.

Programmering er et værktøj, en kundskab om du vil, som kan bruges til at skabe, designe, innovativt kreere. Det kan leges med i de tidlige år, gennem hour of codes, eller understøtte din undervisning gennem Scratch programmering, som både kan bruges til animation, spil, og andet – fantasien sætter grænserne for hvordan du har lyst til at bruge Scratch. Du kan bede eleverne lave en animation af hvilke egenskaber vand har, eller hvordan vikingerne drog rundt som handlende gennem Europa, eller bare til at tydeliggøre den læring i har haft om koordinatsystemet. Programmering kan på den måde berøres helt ned i børnehaven – men husk at programmering bare er et begreb på det her tidpunkt. Når vi lærer børnene om trafik, snakker vi jo heller ikke om at sætte dem ud på motorvejen bag rattet i en 18 hjuls lastbil. Det her handler om introduktion og basiske egenskaber. Når det gælder trafik tager vi dem i hånden og lærer dem nyttig viden som passer til deres alder – det samme skal gøre sig gældende for kreativ brug af IT og programmering.

Vi kan godt blive enige, Bent Winther og jeg, om at det ikke er alle, der skal bruge programmering når de bliver voksne. Faktisk tror jeg, at rigtig meget af den programmering som skal ske til den tid, enten bliver genereret automatisk gennem programmerings-værktøjer, eller også så bliver det grove arbejde klaret i Kina eller Indien. Men vi lærer stadig børnene både at sy, selvom tøjet bliver lavet i Bangladesh, og arbejde med træ, som bliver lavet til møbler i Polen eller andre lavprislande. Vi lærer dem også om retstavning på trods af autocorrect og stavekontrol, og vi lærer dem om regning på trods af, at alle har en lommeregner i lommen i disse moderne smartphone tider. Men når tingene skal gøres lidt lækrere, når der skal tænkes design (også undervisningsdesign) så gør vi det bedst selv. Vi udtænker koncepter og producerer lækkerhed og innovation. Det kan vi fordi vi kender de grundliggende koncepter bag både træsløjd, anden håndværk og design og dansk og matematik.

Så tanken om hvad der skal præsenteres som det næste sort – det næste orakel-værktøj, må ikke blive om det skal være programmering eller ej. Men om hvordan vi får dette håndværk, sammen med andre multimodale værktøjer, præsenteret på en måde, så den danske design og innovations værdi ikke går tabt i mudderkastning og sort/hvid tænkning. Det her er faktisk en ret fed arbejdsform, som både kan leges med, skabes med, socialiseres omkring og være med til at løfte fagligheden højere op.

Jeg elsker at bruge mine tirsdage aftener med de andre Coding Pirates frivillige og børnene – for der har vi frie rammer til at lege med kreativ brug af teknik. Vi leger og producerer sjove ting og forløb. Hvis ikke det lyder som noget for børn – så undrer det mig at der er så stor tilgang til at være Coding Pirates. Det undrer mig også hvorfor vi er så forhippede på at holde børnene fra at være producenter. Vil vi hellere holde dem til at være forbrugere? Lad os da give dem evnerne og kompetencerne til at skabe selv, men lad os ikke præsentere det som det nye sort. Der er andre ting der er vigtigere! Det vigtigste er at snakke med hinanden på en ordentlig måde – at lytte til hinanden og at samtænke. Så nu har jeg lyttet til Bent Winther og de som har været kritiske over for brugen af programmering i folkeskolen – nu håber jeg at de vil lytte til mig.

 

[/debat] 😉

Læringsfestivalen 2017 – hvad lærte jeg så?

Denne her artikel kunne også hedde – “hvor mange Coding Pirates kan man møde på en formiddag”.

Jeg er så nørdet omkring IT (for lige at undgå 47 andre forkortelser) og læring, at jeg bruger min fritid på at tage ud på læringsmesse i Bella Centeret… Men i år var jeg så voldsomt spændt på hvad der blev budt på derude, når al snak på det seneste har handlet om hvorvidt programmering har sin plads i skolen, om der skal være et decideret fag eller om det skal bringes i højere grad ind i de enkelte fag – og hvordan.

Tina og Martin Exner får en snak foran Kidsprint.

Min dag startede med at få samlet Tina Kiærulf Nielsen op (min samarbejdspartner fra Lyngby Stadsbibliotek). Hun skulle ud og stå i KidsPrint-standen og jeg havde lige et par mennesker hun skulle møde inden hendes vagt begyndte. En af dem var Martin Exner, formand for Coding Pirates Danmark. De fik en god snak om biblioteker, ansvar for folkeuddannelse og programmering generelt. Det er altid spændende for mig at lytte med på andre faggruppers vinkler til det her emne. Jeg tror det er det der gør Tinas og mit samarbejde så godt. Vi står ikke i den samme hverdag, så vi ser hinandens problematikker og muligheder fra andre vinkler.

 

Når man lander til Læringsfestivalen, så er det som enhver messe, totalt uoverskueligt inden man får fundet sig nogle pejlepunkter.
Et klart pejlepunkt for dagen var den lyserøde løber i bunden, hvor CFU, Hippomini, DigiPippi, Buildaworld og flere andre var landet. Her var CRAFT-standen, med børn der præsenterede innovative STEM-projekter (nu kom der lige en forkortelse alligevel – Science, Technology, Engineering and Mathematics). Team 1 – DynoBank havde lavet et fedt projekt, som omhandlede brugen af en dynamo på cyklen til at oplade en powerbank til din telefon. De forklarede om deres proces og udfordringer – VERY COOL!!!

 

Eva, Mia, tøserne og mig. Digipippi kan noget med piger og Tech.

En af de vigtigste NGO’er at følge er helt klart DigiPippi. De er en pige-klub som handler om at få flere piger ind i Tech-verdenen. Eva Fog og Mia Meldgaard stod klar med et par friske piger også, som inden da havde styret SmartGurlz robotter rundt i gangene mellem standen. Vi fik en snak om de muligheder der er for at få dem ud på Lyngby-Taarbæk kommunes biblioteker. Specielt deres “Lær at være Youtuber”-workshop har et stort potentiale ude på bibliotekerne og i skolerne. Det var fedt snakke med og møde tøserne, der står bag tøserne.

 

 

Programmering Naturligvis

Tina havde dog også nogen hun skulle præsentere mig for. Programmering Naturligvis med ildsjæle lige fra Dobbelt-A (Aalborg). Nogle gutter med ben i næsen, der samarbejder om at lave fede forløb ude på deres respektive skoler i Aalborg-omegnen. Vi fik en rigtig god snak om hvordan man bringer kreativitet, innovation og leg ind i børnenes hverdag, sammen med programmering og mange andre værktøjer. Dem fløj jeg hjem og fandt på facebook. Jeg håber deres SFO’er også kunne være interesserede i at lege med. Jeg bad i hvert fald gutterne om at opsætte en legeaftale. 😉
Jeg skulle jo også lige hen og høre om Minecraft: Education Edition hos Microsoft. Der stod Erik Carter, som pt stiller op som kasserer i Coding Pirates Danmark. Og ved den stand røg jeg så ind i noget der nærmest lignede en Coding pirates forsamling… Det var sg* lidt skægt. Totalt tilfælde, men det siger samtidig noget om at Coding Pirates er en form for moderne tids Frimurerforening, som har infiltreret læringscentre rundt om i hele landet. (Det er en spøg…bare lige inden jeg får nogle conspiracy theories på nakken).
Minecraft: Education Edition er et spændende produkt og lige så snart at vi får abonnementsforholdene til at spille, så er jeg allerede klar med en verden til min skole…

Jakob og jeg snakker Build a World med udvikleren.

Jakob Hedegaard (også CP) og jeg gik også et smut forbi Buildaworlds stand. Her fik vi en snak med udviklerne bag spillet, som med egne ord – “skal være til de lidt ældre elever, når Minecraft ikke længere er godt nok”. Vi kan lide selvtilliden! Konceptet er enormt bredt, med fokus på energi på nuværende tidspunkt. I spillet, der med sit blokprægede udseende ligner en pæn mod til Minecraft, kan man se toge køre, få vindmøller til at dreje rundt og producere strøm, bygge dit eget funktionelle atomkraftværk og meget mere. Det er et spændende projekt, som vi meget snart skal lave et forløb med.

 

Absolut ikke mindst, men dog sidst i denne artikel, så havde jeg et hurtigt kig forbi Meebook, hvor jeg skal til at slå nogle af mine folder.
Mandag morgen kører jeg mit første forløb som underviser for Meebook og det glæder jeg mig til. Det er tilmeldte pædagoger i Lyngby-Taarbæk kommune, som skal ligge ører til min debut. Wish me luck.
Processen med Aula og Meebook synes jeg er spændende. Meebook har taget opgaven meget seriøst og skabt et overskueligt værktøj ifølge mig, som kan bruges af både pædagoger og lærere i samarbejde eller som individuelt værktøj. Men det bliver en anden post en anden dag. 😉

 

Dagen sluttede med mere kaffe, piger-og-tech snak – dog hjemme ved spisebordet, sammen med min ældste datter og en Technic bil der ikke var blevet samlet siden jul!
Læringsfestival – vi ses til næste år!

Rart at lande hjemme med min egen pige og lave Tech.

Ok, så godt nytår da… ;-)

Nu havde jeg lovet mig selv ikke at skrive en nytårshilsen til dem der læser med, for jeg ved at det altid er svært at følge op på de planer jeg lægger for mig selv ud i fremtiden – for pludselig dukker der nye muligheder op, eller tingene går hurtigere end jeg havde regnet med og så er det noget helt tredje jeg får lyst til at kigge på. Sådan var 2016.

2016 var kendetegnet ved en kolossal ændring i mine planer. Jeg troede at jeg skulle have fokus på noget omkring opstart af et multimedieværksted på min SFO. Det endte med en 3-trinsraket af udviklingsmuligheder.

Første skud blev, endelig, at skrive mig op til at starte min Pædagogiske diplom videreuddannelse i Medier og Kommunikation på UCC Carlsberg. Det gav mening i forhold til hvor jeg var og hvor jeg gerne ville hen. Det var både Lyngby Taarbæk kommune og jeg enige i. Så jeg tog mit første modul her i efteråret – Multimediepædagogik og -didaktik. Der mødte jeg nogle dejlige mennesker og havde nogle skønne snakke, læste fantastisk skønlitteratur og skrev en opgave, som jeg lige venter med at smide et tillægsord på, indtil jeg har fået min karakter… 🙂

Andet skud i raketten var da jeg meldte mig som frivillig hos Coding Pirates Microsoft Lyngby. Inden jeg meldte mig troede jeg at jeg skulle være med på en kigger, lidt i distancen og uden at blande mig for meget. Så… Skru et par måneder frem og jeg sidder i bestyrelsen dernede. Jeg fik deltaget i Game Jam, som en del af det at være Kodningspirat. Det var en fed oplevelse. Coding Pirates har suppleret mig med flere gode og skide-skægge bekendtskaber. CP Lyngby bugner af skønne mennesker, med masser af træben i næsen, klap for deres glimt i øjet og med hjertet bankende lige under papegøjen! Her bliver jeg hængende!

Tredje skud var så endelig at få fyret vores multimedieværksted af på min arbejdsplads. Det gav rigtig god mening og fra første færd var det en succes. Vi har lært en masse om hvordan børnene tager imod nye spændende ting, at kodning ikke er alt, men at det dælme er sjovt. Mit samarbejde med Michel om værkstedet har givet fede snakke og sene skriverier på messenger om hvad vi skulle lave med ungerne. Det har været fedt at prøve, og det bliver vi ved med at videreudvikle.

De mange uventede trin på raketten blev så blandt andet mit samarbejde med Tina Kiærulf Nielsen fra Lyngby Taarbæk stadsbibliotek. Vi har haft et skønt samarbejde, som jeg håber at videreudvikle i 2017. Tina er en raket i sig selv – og de ideer hun får – har en evne til at blive til virkelighed. Uden at løfte sløret for for meget, så er der blandt andet et projekt som jeg er meget forhåbningsfuld omkring at samarbejde om. Det bliver noget med en trappe… Og så er der også noget med nogle robotter… Shyyyy….!
Dernæst har jeg fået startet gruppen “Programmering med børn i alle aldre” op på Facebook, hvor jeg synes, at jeg har fået samlet nogle spændende personligheder. Den gruppe har jeg gode forventninger til når det gælder sparring om brugen af programmering i den danske folkeskole. Kig endelig ind.

Derudover har jeg fået masser af nye muligheder udover de gamle – alt sammen ting, som jeg lader 2017 bestemme hvor fører mig hen. Jeg har dog lavet en aftale med mig selv, om at jeg alle dagene vil have mine ben på gulvet i den pædagogiske verden – så min lærers profeti om, at “alle der tager den PD i er i gang med, siger op og ender som konsulenter når de er færdige”. Det bliver ikke mig. Altså… i hvert fald siger jeg ikke op. Jeg har nemlig verdens bedste kolleger!

Godt Nytår!

Coding Pirates Game Jam dag 2. (DOT-spil og Konfetti-brag)

Hvordan klarer 125 børn at holde sig vågne i 24 timer og kode

… Det gør de heller ikke – De var jo oppe og vågne FØR arrangementet startede, så de var vågne i 30 timer…. Her er lidt dækning fra dag to på Coding Pirates Game Jam hos Microsoft i Lyngby.

I virkeligheden var jeg jo på dag to da jeg skrev den første artikel, for klokken nærmede sig stille og roligt 1 om natten. Den nåede at blive 5 om morgenen inden kaffeforbruget og lyden af unger, der prøvede at holde sig vågne for at kode, lod mig falde hen på en briks med et lille tæppe over mig.

Hele natten kunne man høre børn der mumlede ude på gangene mens de talte om spil, kodning, Bubber eller noget helt urelateret til eventet bare for at holde sig kørende.
Mit eget hold 19 af næsten-juniorer (8-11 år) faldt i søvn mellem 23 og midnat, men havde sat et vækkeur til klokken 4 om natten for at kunne køre på. Det gav dem et ordentligt ryk i produktionen – og noget røde øjne til morgenmaden.

fatimals

Fatimals – lavet af Hold 19 til Coding Pirates Game Jam 2016

Næste morgen (jeg ved ikke helt hvornår den begyndte officielt) efter overstået dørvagt, holdt vi vores første møde og drengene var rigtig godt i gang med færdigudviklingen af “Fatimals“.
Årets tema til Game Jam var Digitale Kæledyr – og her gik hold 19 all in med en original ide. Det handlede om at fodre sit kæledyr op. Du kan vælge mellem 3 dyr. Du skal købe mad i en shop, hente det i dit køleskab og så give det til dit kæledyr – “dit Fatimal”. Dit dyr bliver så procentuelt større undervejs, og gladere (var tanken – men det designvalg blev der ikke tid til).

Du kan prøve Fatimals her.

Da alle var fodret af, var landet til de finpudsende detaljer foran computerne igen og trætheden tog seje drenge og piger et hak ned, så begyndte de frivillige at få samling på de sidste røde tråde og få afsluttet projektet for fuld skrue. Klokken 13.00 var der aflevering – og hold 19 afleverede selvfølgelig i god tid – hele 4 minutter før tid.

dotDe meget trætte unger blev nu trukket uden for i den friske luft og i det skarpe sollys og fulgt over på Firskovvejs store græsplæne, hvor der i dagens anledning var etableret en GoPlayDOT bane. Små 125 børn deltog så vidt deres mobiler tillod det – og ifølge Jacob Tækker (manden bag DOT) så fik vi løbet 25 km på de ti minutter vi spillede. Det er nu udmærket gået af sådan en bunke unger der ikke har sovet det meste af natten.

Imens voterede dommerne og fik valgt nogle vindere. Vinderne blev annonceret ved stor ceremoni i auditoriet som afslutning. Der var blevet lavet nogle flotte produktioner, men dommerne fik fundet nogle rigtig gode vindere. Bubber fik lov at runde produktionen lidt af med interview af vinderne på scenen og som afslutning et brag fra et konfettirør, som understregede hvor glimrende et arrangement det havde været.

Martin Exner (Mr. Coding Pirates) sluttede sin egen tale af med at sige tusind tak for denne gang – og spørge alle de deltagende om de var friske på at deltage igen næste år. Og dertil er der vist kun at sige:

Vi ses SÅ meget til Coding Pirates Game Jam 2017!

Coding Pirates Game Jam 2016

captain_hack_wants_you4-1080x675I år deltager jeg i min første Coding Pirates Game Jam. Til jer der ikke kender det, så foregår det ved at 125 børn fra Coding Pirates får 24 timer fra lørdag k.l 13 til søndag samme tid, (samme bat-kanal) til at bygge et spil i små grupper a 5 børn. Temaet for spillene er fælles og frigives kl. 13 lørdag.
I år deltog Københavner-siden fra Microsoft i Lyngby (min normale afdeling, hvor jeg tilbringer mine tirsdage aftener).

Konceptet er ret hyggeligt og fedt. Spilproduktionenerne er godt undervejs her hvor klokken er passeret midnat – de frivillige, der ikke sover, er rykket sammen i et mødelokale, hører rolig musik, snakker om alt andet end spil og børn. De sidste tomme pizzaæsker og tomme kaffekrus vidner om at der skal energi til at holde sig kørende. Men bedst som alle falder lidt hen i deres egne produktioner går det op for os at Benjamin (voksen-frivillig) har fødselsdag og den glade stemning blusser op igen med en højlydt fødselsdagssang og et hop fra stolen som vil gøre de fleste indskolingsbørn misundelige.
Dagen har budt på Bubber, Bagedyst-Micki, børn der skulle vejledes og affodres. DR Ultra har rendt etagen tynd med deres Ultra Game Jam indslag. Alt i alt en ret spændende dag.
I morgen (eller senere i dag er det jo) følger jeg lige op omkring selve konkurrencen og bedømmelsen af konkurrencen.

Hokus Pokus – Christian ude af fokus.

Og i mellemtiden så kan i nyde billedet af mig totalt i centrum for begivenhederne…
Altså det er mig i baggrunden der står og tjekker dagsorden på min telefon. 😉